
















Der er et utal af ture eller museer, men et par forslag at besøge – I Nice er der det skønne Chagall museet – Matisse museet etc. Karnevalet i februar.
I Antibes er der Picasso museet. Samt det skønne marked.
Cannes, byen som er kendt for sin filmfestival, er et besøg værd, eller blot spadsere langs Croisetten og besøge den gamle by.
St. Paul de Vence er den dejligste by med et hav af små gallerier og butikker samt den kendte restaurant og hotel Colombe d’Or.
Der er et skønt musuem her – Fondation de Maeght..
I nærheden findes andre skønne byer Vence, Tourette sur Loup, Grasse den kendte parfumeby etc.
På Cap Ferrat, hvor der ligger nogle af de dyreste villaer i Frankrig, ligger der den skønne Villa Rothchild.
Beaulieu sur Mer er der Villa Kerylos forenden af den dejlige sandstrand.
Menton er der det nyindviede museum af Jean Cocteau – for enden af strandpromenaden og den gamle by. Citronfestivalen i februar.
Eze Village er en smuk by oppe i bjergene, med de stejle gader og de mange gallerier. Her ligger det meget kendte hotel/restaurant Chevre d’Or.
I Villefranche er der et amphiteater – Citadel, som blev bygget af Greven af Savoy i 1557. I dag er Citadel rådhus etc. Der er ind imellem koncerter i løbet af sommeren.
Den gamle gade Rue Obscure fra det 13. århundrede er en seværdighed.
Det lille Chapelle Saint Pierre – med vægmalerier af Jean Cocteau. Kunstneren boede en overgang på Hotel Welcome ved havnen.
Spørg på det lokale Turistbureau. De er også behjælpelige med bus – tog afgange eller andet.
Udover dette, er der nogle meget gode muligheder for at lære fransk på den meget kendte og ikke mindst anerkendte skole i byen – som er af en måneds varighed – man kan i nogle tilfælde forkorte det til 2 til 3 uger.
Lejligheden ligger ca. 5/10 min. gang til skolen.